Som menneskets stedfortræder og Borgen blev synden lagt på Kristus; han blev regnet som en overtræder, for at han kunne forløse dem fra lovens forbandelse. Den synd, som enhver Adams søn eller datter havde begået gennem alle tider, trykkede på hans hjerte, og Guds vrede og den forfærdelige åbenbarelse af hans mishag på grund af synden fyldte hans søns sjæl med forfærdelse. Da Gud unddrog sin nærværelse fra Frelseren på den stund, da han led den yderste nød, gennemboredes hans hjerte af sorg, som mennesker aldrig til fulde kan forstå. Enhver smerte, som Guds Søn udholdt på korset, de blodsdråber, som flød ned fra hans hoved, hænder og fødder, den store sjælesmerte, som nedbrød hans legemskraft, og den uudsigelige angst som fyldte hans sjæl, da Faderen skjulte sit ansigt for ham, taler til mennesket og siger: Det var af kærlighed til dig at Guds Søn hengav sig og villig bar disse forfærdelige forbrydelser; for dig udplyndrede han dødsriget og åbnede paradisets og det evige livs porte. Han, som stillede de oprørte bølger med sit ord og vandrede på de skumklædte vover, for hvem djævlene skælvede og frygtsomt flygtede fra, han, som oprejste de døde til liv og åbnede de blindes øjne, han hengav sig selv på korset som det sidste offer for mennesket! Han, som bar synden, udholdt den retfærdige straf for overtrædere og blev gjort til synd for menneskene.