Selv den livløse natur udtrykte sin medfølelse for sin forhånede, døende Skaber. Solen nægtede at oplyse den forfærdelige scene. Dens klare stråler oplyste jorden ved middagstid; men pludselig syntes det, som om de aldeles udslukkes. fuldstændig mærke indhyllede korset og hele omegnen ligesom et ligklæde. Der var ingen solformørkelse eller anden naturlig årsag. Mørket var så tykt som ved midnat uden måne og stjerner. Det tykke mørke var et billede på den sjælekval og forfærdelse, som fyldte Guds Søn. Han havde følt den i Getsemane have, da blodsdråberne trængte sig igennem hans porer, og døden ville have overvældet ham, dersom ikke en engel var blevet sendt fra himlen for at styrke den guddommelige lidende, så at han kunne betræde Golgathas blodbestænkte sti.