Kristus blev ikke opmuntret af fryd og glæde, da han hengav sit dyrebare liv; men der herskede et nedtrykkende mørke omkring ham. Det lydeløse Guds Lam hang der på korset, hans legeme var sønderrevet af sår og slag; de dyrebare hænder, som altid havde været rede til at hjælp de nedtrykte og lidende, var udstakte og grusomt gennemborede på korset; de tålmodige fødder, som havde vandret mange lange mile, idet han uddelte velsignelser og lærte menneskene vejen til salighed, var knuste og fastpigrede på korset; den torne krone sårede hans kongelige hoved, og de blege og skælvende læber, der altid havde været rede til at besvare lidende menneskers bønner, udtalte disse sørgmodige ord: "Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"