Men tilskuerne stod lamslåede og stirrede næsten åndeløse på Frelseren. Atter faldt mørket over jorden, og man hørte en ramlen, der lignede en dyb torden, samtidigt med at jorden rystede voldsomt. Folkeskaren blev kastet sammen i hobe, og den første forvirring og frygt efterfulgte. Klipperne brast i stykker med stort brag i de omkringliggende bjerge, og mange af den styrtede ned fra højene til sletterne nedenfor. Gravende åbnedes, og de døde kastedes ud. Det så ud, som om hele skabningen skulle sønderrives. Præsterne, de ældste, krigsmændene og bødlerne var alle målløse af skræk og lå med deres ansigt til jorden. |