Når den kristne fuldstændig fatter, hvilket uendeligt offer himlens majestæt har gjort, bliver frelsens plan rigtig stor for ham, og når han betænker, hvad der har foregået på Golgatha, vækker det de dybeste og helligste følelser i hans sjæl. Når han betragter Frelsens uforlignelige kærlighed, bør det aldeles fylde hans sjæl, røre og smelte hans hjerte, forædle hans sindelag og aldeles omvende hans væsen. Apostelen siger: "Jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus og det som korsfæstet." Og vi kan skue hen til Golgatha og udråbe: "Det være langt fra mig at rose mig af noget andet end var Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden."