Aftnen nærmede sig, og der herskede en underlig stilhed omkring Golgatha. Folkeskaren spredte sig, og mange vendte tilbage til Jerusalem med et helt andet sind, end de havde vist om morgnen. Mange af dem havde samlet sig ved korsfæstelsen af nysgerrighed, ikke fordi de hadede Kristus. Alligevel troede de på præsternes opdigtede beretning angående ham og betragtede ham som en forbryder. Ved henrettelsen havde de vist det samme sindelag som de ledende jøder, og på grund af den unaturlige ophidselse, som herskede, havde de forenet sig med folkeskaren i at spotte og forhåne ham. |