Pilatus ville ligeså nødig som de, at Jesus skulle hænge på korset et eneste øjeblik længere, end det var nødvendigt, brød man benene på de to, som blev korsfæstede med Jesus, for at fremskynde deres død. Men Jesus var allerede død, og de brød ikke hans ben. De rå krigsmænd, som havde været vidne til Jesu udseende og ord på vejen til Golgatha, og da han døde på korset, følte sig bevægede ved det, de havde set, og de blev således forhindrede fra at lemlæste ham ved at bryde hans ben. Således blev den profeti opfyldt, der erklærede, at hans ben ikke skulle sønderbrydes, og loven om påskefesten, der krævede, at ofret skulle være fuldkomment og helt, blev også opfyldt, da Kristus, Guds Lam, opofrede sig. "De må intet levne deraf til næste morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets ben. De skal fejre påsken i overensstemmelse med alle de anordninger, som gælder for den."