Da det syntes, som om Jesus lå døende under korsets byrde, var der mange kvinder, som blev bevægede af medfølelse for hans lidelser og brød ud i sørgmodige klageråb, selvom de ikke troede på Kristus. Da Jesus kom til sig selv igen, så han på dem med mildhed. Han vidste at de ikke beklagede ham, fordi han var en lærer sendt af Gud, men af almindelige, menneskelige bevæggrunde. Han så på de grædende kvinder og sagde: "I Jerusalems døtre! græd ikke over mig, men græd over jer selv og over jeres børn!"