Josef gik frimodig til Pilatus og bad om, han måtte nedtage Jesu legeme og begrave det. Pilatus gav ham straks tilladelse dertil; thi han troede bestemt, at Jesus var uskyldig. Pilatus erfarede nu først, at Jesus virkelig var død. Man havde med forsæt holdt ham i uvidenhed derom, skønt ham havde hørt forskellige modstridende beretninger angående de mærkværdige begivenheder, som fulgte med korsfæstelsen. Han erfarede nu, at Frelseren var død i samme øjeblik, da det hemmelighedsfulde mørke, som (174) dækkede jorden, var forsvundet. Pilatus undrede sig over, at Jesus døde så hurtigt: thi de, som blev korsfæstede, hensmægtede undertiden på korset flere dage. Den beretning, som Pilatus nu fik angående Jesu død, bestyrtede ham endnu mere i troen på, at Jesus ikke var noget almindeligt menneske. Den romerske landshøvding blev mærkværdig oprørt i sit sind og beklagede dybt, at han havde deltaget i at fordømme Frelseren. |