Kvinderne fra Galilæa var blevet tilbage med disciplen Johannes for at se, hvad man ville gøre med Jesu legeme. Dette var dem endnu meget dyrebart, skønt deres tro på han som den lovede Messias forsvandt, da han døde. Disciplene var overvældede af sorg. De begivenheder, som havde gået for sig, havde virket således på dem, at de ikke var i stand til at ihukomme Jesu ord, da han erklærede, at netop disse ting skulle ske. Kvinderne forundrede sig over at se, at Josef og Nikodemus, disse ærede og rige rådsherrer, var ligeså ivrige og nidkære som de selv for, at Jesu legeme skulle få en passende begravelse.