Med ømhed og ærbødighed tog de Jesu legeme ned fra korset med sine egne hænder, og hede tårer randt af medfølelse, idet de så på hans knuste og lemlæstede legeme, som de med omhu badede og rensede fra blodpletterne. Josef ejende en ny grav, udhugget i en klippe, hvilken han havde bestemt for sig selv. Den lå nær ved Golgatha, og han beredte nu denne grav for Jesus. Forsigtig indhyllede de Jesu legeme i et linklæde til lige med de urter, som Nikodemus havde medbragt, og de tre disciple bar den dyrebare byrde til den nye grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. Der rette de hans sønderrevne lemmer ud og foldede de knuste hænder på det livløse bryst. De galilæiske kvinder drog nær for at se, at man havde gjort alt muligt for deres elskede lærers livløse legeme. Derpå så de, at man rullede den tunge sten for indgangen til graven og lod Guds Søn være i ro. Kvinderne var de sidste ved korset og de sidste ved Kristi grav. Medens aftenskumringen tiltog, tøvede Maria Magdalena og de andre to med navnet Maria ved vor Frelseres hellige hvilested, idet de græd bitre tårer, fordi den, som de elskede, havde lidt en sådan medfart.