Præsterne, som tjente foran altret, havde mørke anelser, idet de så på forhænget, som usynlige hænder havde revet i itu fra øverst til nederst, og som man ikke havde haft tid til at forny eller helt istandsætte. De hellige hemmeligheder i det allerhelligste var blevet afslørede, og dette bragte dem til med bæven at frygte for en kommende ulykke. Mange af de tjenestegørende præster følte sig dybt overbeviste om Jesu sande væsen. De havde ikke ransaget profetierne forgæves, og efter at han opstod fra de døde, erkendte de ham for at være Guds Søn.