De lidende mennesker, som var kommet med det håb, at Frelseren skulle helbrede dem, overvældedes af deres skuffelse. Der var stor sorg på gaderne og i templets forgård. De syge døde, fordi Jesus af Nazareth ikke var til stede for at berøre og helbrede dem. Man rådførte sig med lægerne, men forgæves; ingen var så duelig som den, der lå død i Josefs grav. Lidende sjæle, som længe havde set fremad til denne tid, og som intet andet håb om hjælp havde, spurgte nu forgæves efter den læge de søgte.