Efter korsfæstelsenDe jødiske præster og herskere havde nu gennemført deres fjendtlige hensigter med at dræbe Guds Søn; men deres bange anelser var ikke stilnet, deres jalousi på Kristus var ikke død. De frydede sig vel over at have tilfredsstille sin hævnlyst; men dermed var dog blandet en stedsevarende frygt for, at hans døde legeme, som lå i Josef grav, skulle opstå til liv igen. De havde forsøgt at indbilde sig, at han var en bedrager, men forgæves. Overalt hørte de, at de, som ikke vidste, at Jesus var død, spurgte efter Jesus af Nazareth; thi de havde ført sine syge og døende venner med sig til påskefesten, for at den Store Læge kunne helbrede dem. Præsterne vidste i deres indre, at Jesus havde al magt. De havde været vidne til hans undergerning ved Lazarus' grav. De vidste, at han der gav den døde liv, og de frygtede for, at han selv skulle opstå fra de døde. |