Herren havde tilladt, at jøderne blev overvundet af en hedensk nation, fordi de i deres ugudelighed vandrede bort fra ham. Jøderne havde kun en vis begrænset magt. Selv det jødiske råd fik ikke lov til at afsige en endelige dom i sådanne vigtige sager, der havde med dødsstraf at gøre. Når at folk lader sig beherske af skinhellighed og overtro, således som tilfældet var med jøderne, bliver det omsider grusomt og ubarmhjertigt. Gud åbenbarede sin visdom derved, at han sendte sin søn til verden på en tid, da den romerske magt regerede. Hvis det jødiske folk havde haft uindskrænket myndighed, så ville man nu ikke have haft en beretning om Kristi liv og virksomhed blandt menneskene. De misundelige præster og ældste ville snart have skaffet en så frygtet medarbejder af vejen. Man ville have stenet ham til døde, fordi, som man falskelig påstod, han overtrådte Guds lov. Jøderne henrettede ingen ved korsfæstelse; dette var den måde hvorpå romerne straffede forbrydere. Man ville derfor ikke have haft noget kors på Golgatha. Profetierne ville da heller ikke have gået i opfyldelse; thi Kristus skulle ophøjes på korset øjensynlig for enhver, ligesom man ophøjede slangen i ørknen.