Den morgen, da Frelseren opstod fra de døde, var den lyseste morgen, som nogensinde oprandt for en falden verden; men den var dog ikke mere betydningsfuld for mennesket end den dag, hvorpå han blev forhørt og korsfæstet. Den himmelske hær forundrede sig ikke over, at den, som havde dødens vælde i sin hånd og havde livet i sig selv, skulle vågne op af gravens søvn; men de forundrede sig over, at deres elskede anfører skulle dø for oprørske mennesker.