Kristus hvilede i graven på sabbatens dag, og da de hellige væsener både i himlen og på jorden begyndte sin virksomhed den første dag i ugen, opstod han fra graven for atter at påbegynde sin gerning, at undervise sine disciple. Men denne kendsgerning vier dog ikke den første dag i ugen til en hellig dag eller indstifter den som sabbat. Før Jesus døde, indstiftede han Herrens nadver, der skulle fejres som et minde om, at hans legeme blev hengivet i døden, og at hans blod randt for verdens synder. Han siger nemlig: "Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer." Og den angerfulde sjæl, der tror på Kristus og tager de skridt der er nødvendige på omvendelsens vej, bringer i erindring Kristi død, begravelse og opstandelse, når den lader sig døbe. Den stiger ned i vandet i lighed med Kristi død og begravelse, og stiger op deraf i lighed med hans opstandelse, ikke for at påbegynde sit gamle syndige levnet, men for at leve et nyt liv i Kristus Jesus.