Disciplene forlod graven og vendte tilbage til deres hjem. Men Maria kunne ikke udholde at gå bort, medens der endnu herskede sådan uvished om, hvad der var blevet af hendes Mesters legeme. Idet han stod og græd, bøjede hun sig ned for at kaste endnu et sidste blik ind i graven, og se, der sad to engle i hvide klæder. De var forklædte, så at de så ud som mennesker, og Maria mærkede ikke, at de var himmelske væsener. Den ene sad ved hovedet og den anden ved fødderne, hvor Jesu legeme havde ligget. De talte til Maria og sagde: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun svarer dem: "fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Med den åbne grav foran sig og idet hun tænkte på, at hendes Mesters legeme var borte lod Maria sig ikke så let trøste.