Hun havde fuldstændigt givet sig over til sin sorg, at hun ikke lagde mærke til, at den, om talte med hende, havde et himmelsk udseende. Idet hun vendte sig om for at græde, lød en anden stemme til hende: "Kvinde hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hendes øjne var så fordunklede af tårer, at hun ikke mærkede, hvem det var, som talte til hende. Men hun kom straks på den tanke, at hun kunne få underretning hos ham om, hvor hendes Mester legeme var. Hun tænkte, at denne person måske var urtegårdsmanden, og i en bønlig tone sagde hun til ham: "Herren, hvis det er dig, som har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham."