Medens disciplene vandrede fremad med Jesus og med opmærksomhed lyttede til hans venlige ord, var der intet i hans adfærd, som hentyde til, at de hørte på nogen anden end simpelthen en tilfældig rejsende på hjemvejen fra festen, men dog en, som forstod sig grundig på profetierne. Han trådte over de ujævne stene ligeså forsigtig som de og standsede med dem for at hvile sig, efter at de havde gået op ad en eller anden stejl bakke. Således vandrede de to disciple af sted på bjergstien i selskab med den guddommelige Frelser, som kunne sige: "Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden."