Ved solnedgang kom disciplene omsider med sin rejsefælle til sit hjem. Aldrig før havde vejen forekommet dem så kort, ej heller havde tiden gået så hurtig. Den fremmede gjorde intet tegn til, at han ville standse; men disciplene kunne ikke udholde den tanke at skilles så hurtig fra et menneske, som havde opvakt nyt håb og ny glæde i deres sjæl, og de bad ham indtrængende om at blive hos dem natten over. Jesus modtog ikke indbydelsen straks, men syntes at være tilbøjelig til at ville fortsætte sin rejse. Men i sin omsorg for den fremmede bad disciplene ham alvorlig og indtrængende om at blive hos dem; "thi", sagde de, "Det er mod aften, og dagen hælder." Jesus gav da efter for deres indtrængende bønner og gik ind i deres ringe bolig.