Jesus viste sig som en fremmed for dem, indtil han havde udlagt skrifterne og havde givet dem en forstandig tro på hans liv, hans væsen, hans sendelse til jorden og hans død og opstandelse. Han ønskede, at sandheden skulle dybt rodfæstes i deres sind, ikke derfor, at det var ham selv, som vidnede derom, men fordi skyggeloven og profetierne i det gamle testamente stemte overens med det, som kom til syne i hans liv og død, og således fremlagde ubestridelige beviser for denne sandhed. Når han havde opnået målet for sit arbejde med disse to disciple, åbenbarede han sig for dem, for at deres glæde kunne blive fuldkommen, og derefter blev han usynlig for dem.