Aftnen var behagelig, og Peter, som endnu havde megen forkærlighed for både og fiskeri, foreslog, at de skulle drage ud på vandet og kaste sine garn. Dette forslag syntes alle godt om; thi de var fattige og behøvede både mad og klæder, hvilket de kunne skaffe sig ved udbyttet af et heldigt fiskedræt. De drog derfor ud på søen i deres båd for at drive sin forrige forretning; men de arbejdede hele natten igennem uden held. Under de lange, trættende timer talte de om deres fraværende Mester og mindedes de overordentlig interessante scener og begivenheder, som havde gået for sig der i omegnen, og som de havde været vidne til. De tænkte på, hvad fremtiden ville bringe dem, og blev bedrøvede over de udsigter, som lå foran dem.