De kom i hu, at en begivenhed ligesom denne, som netop fandt sted, havde gået for sig ved begyndelsen af hans præsteembede. Jesus havde påbudt dem at drage ud på dybet og kaste sine garn ud til en dræt, og garnet havde gået i stykker på grund af den store mængde fisk, som var deri. Da bød han dem at forlade sine garn og følge ham efter, og han ville gøre dem til menneskefiskere. Denne undergerning, som Jesus netop havde gjort skete i den hensigt, at den forrige undergerning skulle gøre et dybere indtryk på dem, for at disciplene kunne forstå, at skønt deres Mester ikke personlig skulle være hos dem, og skønt de ikke kunne få sit ophold ved at drive sin yndede forretning, ville dog den opstandne frelser bevare dem og sørge for dem, medens de udrettede hans arbejde. Jesus havde også en hensigt med at byde dem kaste sit garn til den højere side af skibet. På den side stod Kristus på strandbredden. Arbejdede de i forening med ham, idet hans guddommelige magt forenede sig med deres menneskelige bestræbelser, da kunne de ikke undgå at få fremgang.