Disciplene forventede, at Peter ikke længere skulle få lov til at indtage den fremragende plades i Guds gerning, som han hidtil havde haft, og han havde selv tabt sin vante selvtillid. men medens de nød dette måltid ved søbredden, sagde Jesus til Peter: "Simon Johannes' søn, elsker du mig mere; end de andre gør?" idet han hentydede til hans brødre. Peter havde engang sagt: "Dersom de og alle forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges." Han havde sagt, at han stod rede til at kastes i fængsel og at lide døden med sin Mester. Men nu i disciplens nærværelse viser han, at han tænker ringe om sig selv: "Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær." I dette svar kommer ikke Peter frem med en heftig påstand om, at hans kærlighed er større end hans brødres. Han udtaler ikke engang sin egen mening om sin hengivenhed for Frelseren, men henstiller sagen til Frelseren selv, som kan skue ind i alle de menneskelige hjertes bevæggrunde, og overlader det til ham at dømme, om han er oprigtig eller ej: "Du ved, at jeg har dig kær."