Hvis de i mindste måde havde troet sin egen påstand, ville de havde draget disciplene til ansvar og ladet den mest grusomme straf komme over dem. At de ikke gjorde dette var et grundigt bevis på, at disciplene var uskyldige, og at præsterne i den yderste nød var blevet drevet til at opdigte og udbrede en løgn for at imødegå de beviser, som samlede sig imod dem og for at kunne påstå at Jesus ikke var opstanden fra de døde, og at han derfor ikke var Guds Søn. At Jesus flere gange viste sig for sine disciple, og at de personer, som opstod fra de døde med ham, også viste sig, bidrog meget til at grundfæste sandheden hos mange, som var villige til at tro.