Med ængstelse og frygt blandet med håb ventede de for at se, om Jesus i sandhed ville komme efter bestemmelsen. Thomas berettede for en villig lyttende skare om sin tidligere vantro, hvorledes han havde nægtet at tro, med mindre han kunne se sin Herres sårede hænder, fødder og side og stikke sin finger i naglegabet. Han fortalte dem, hvorledes hans tvivl for evig forsvandt, da han så sin Frelser, der endnu havde mærkerne på sig efter den grusomme korsfæstelse, og at han ikke ønskede flere beviser. |