Disciplene fortalte deres brødre gladelig om nyheden om deres Herres himmelfart. De følte nu at de havde en ven ved Guds trone, og var ivrige efter at fremføre deres anmodning for Faderen i Jesu navn. De samlede sig i højtidelig ærefrygt og bøjede sig i bøn, og gentog Frelserens forvisning for hinanden: "Hvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn. Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn; bed, så skal I få, for at jeres glæde må blive fuldkommen." I de ti dage efter himmelfarten, helligede de sig sammenstemmende tiden til bøn og pris, ventede på at Helligånden skulle stige ned. De hævede troens hånd højere og højere, med det mægtige argument: "Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os."