De gik over Kedrons bæk og nærmede sig Getsemane. Her standsede Jesus, for at hans disciple kunne mindes de undervisninger, han havde givet dem den angstens nat, da han gik med den til urtegården. Han så atter på det vintræ, han da havde brugt som et sindbillede, der skulle fremstille hans menigheds forening med ham selv og hans fader; og han opfriskede mindet herom ved på ny at omtale for sine disciple de indtryksfulde sandheder, som han da havde forklaret for dem. Over alt omkring dem var der mindesmærker om Jesu uendelige kærlighed. Selv de disciple, som vandrede ved hans side og var man så kære, havde i hans fornedrelsens time, da ham mest behøvede deres medlidenhed og trøst, forladt ham.