Han som ikke tog det for et røvet bytte at være Gud lig, betrådte engang jorden, og bar vore lidelser og sørgmodige natur, og blev fristet på alle punkter ligesom vi; og nu viser han sig i Guds nærhed som vore store Ypperstepræst, parat til at acceptere angeren, og besvare sit folks bønner, og gennem sin egen retfærdigheds fortjenester, bringe dem til Faderen. Han hæver sin sårede hænder til Gud, og kræver deres blod-købte tilgivelse. Jeg har indgraveret dem i mine håndflader, beder han. Disse sår minder om min ydmygelse og pinsel der sikrer min menighed de bedste Almagtsgaver.