For dem kunne himlen ikke længere se ud som et uendeligt, ubegribeligt sted, fyldt med uhåndgribelige ånder. De så nu på den som deres fremtidige hjem, hvor boligerne var forberedt for dem af deres elskelige genløser. Bønnen blev iklædt et nyt gode, da den var et fællesskab med deres Frelser. Med nye opildnende følelser og en fast tillid til at deres bønner ville blive besvaret, samlede de sig i værelset der oppe for at sende deres bønner, og påberåbe sig Frelserens løfte, som har sagt: "Bed og I skal få, så jeres glæde må være fuldkommen." De bad i Jesu navn.