Men i Jerusalem boede der gudfrygtige jødiske mænd fra alle folkeslag under himmelen. Da nu den lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret, fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog. Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: »Se, er de, der taler, ikke alle sammen galilæere? Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål, hvor vi er født?” 6 Præsterne og øversterne var meget ophidset over denne forunderlige manifestation, som der var efterretninger udover hele Jerusalem og omegn; men de turde ikke give deres ondsindethed frit løb, af frygt for at udsætte dem selv for folkets had. De havde lagt mesteren i døden, men her var hans tjenere, ulærte mænd fra Galilæa, ved at udlægge den forunderlige opfyldelse af profetien, og Jesu lære og doktrin i de sprog der blev talt den gang. De talte kraftfuldt om Frelserens forunderlige gerninger, og udfoldede frelsens plan for deres tilhørere, om Guds søns nåde og opofrelse. Deres ord overbeviste og omvendte dem der lyttede. De traditioner og den overtro præsterne havde regnet ind, blev fejet bort fra deres tanker, og de accepterede Guds ords rene lære. 7 For at redegøre for disciplenes mirakuløse kræfter på en naturlig måde erklærede præsterne og øversterne at de var simpelthen for fordrukne af den nye vin fra festen. Nogle af de mest uvidne tog denne antydning som sandheden; men de mere forstandige vidste at det var forkert; og dem der talte forskellige sprog bevidnede om akkuratesse som disciplene brugte. Og som svar på denne nedrige anklage fra præsterne sagde Peter disse ord til forsamlingen:— 7 “Jødiske mænd og alle I, som bor her i Jerusalem! Det skal I vide, og mærk jer mime ord: Disse mænd er ikke berusede, sådan som I mener; det er jo kun den tredje time på dagen. Nej, her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: »Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af mim Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme, drømme.