Begge mænd som var blevet udvalgt blev betragtet som personer med hård renhed, og på enhver måde værdig til den ledige stilling, men selvom disciplene godt kendte til dem, følte de at deres egen dømmekraft var ufuldkommen, og stolede kun på Herrens udvælgelse, hvis øjne kunne læse hjertes skjulte hemmeligheder. I denne hændelse er der en lektie for vor tid. Mange er tilsyneladende godt kvalificeret til at arbejde for Gud, opfordres til at gå ind i tjenesten, uden egentlig at have tænkt over deres sag, og bliver til sidst en forfærdelig byrde for menigheden i stedet for at bære byrder. Hvis menigheden nu vil handle ligeså forsigtigt og klogt som apostlene gjorde med at udfylde den ledige plads iblandt dem, ville megen rådvildhed og alvorlig skade kunne spares for Guds sag. Arbejdet har ofte lidt meget ved sætte personer frem og gøre det som de ikke er i stand til at gøre.