“Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde." Helligånden påtog sig en form af ildtunger delt i spidser, og hvilede over dem der var samlet, var et emblem på den gave, som var givet dem at tale flere forskellige sprog med lethed, som de tidligere ikke kendte til. Og udseende af ild tilkendegav den brændende iver som de ville arbejde med, og den kraft som ville følge med deres ord. |