Da Peter og Johannes var i fængsel, havde de andre disciple, vidende om jødernes ondsindethed, bedt for dem uophørlig, i angst for at den grusomhed der blev udøvet over Kristus ville gentages på deres brødre. Lige så snart som apostlene blev løsladt søgte de hen til deres bekymrede brødre, og fortalte dem om resultatet af forhøret. De troendes glæde var stor, og de gav sig selv hen i bøn, at der måtte gives dem større styrke i deres arbejde for forkyndertjenesten, som de så ville møde den samme opsatte modstand som Kristus kom ud for på jorden. Disciplene havde intet ønske om at forherlige sig selv, men søge at ophøje Jesus, og redde sjæle ved hans frelsende budskab.