Han blev taget til disciplen Judas’ hjem, og der blev han, isoleret og alene, og studerede på den fremmede åbenbaring, som hade brudt alle hans planer, og ændret hele hans livsretning. Han gennemgik tre dage i fuldkommen blindhed, havde en forfærdelig tid med refleksion, anger og alvorlig bøn, hverken spist eller drag igennem hele perioden. Med forbitrelse huskede han Stefanus, og det vidnesbyrd han var blevet støttet af igennem sit martyrium, ved en kraft der var højere end jorden. Han tænkte med rædsel på sin egen skyld at blive ført bort af præsternes og øversternes ondsindethed og fordomme, lukke sine øjne og ører imod de mest slående beviser, og føre fangegruppen ubarmhjertigt, i sin forfølgelse af de troende i Kristus.