Da de trætte rejsende nærmede sig Damaskus, hvilede Saulus øjne med fornøjelse på det frodige land, de smukke haver, de frugtbare urtehaver, og de kolde strømme som løb rislende iblandt den friske og grønne buskads. Det var opfriskende at se på dette sceneri efter en lang og træt rejse over den øde ørken. Medens Saulus sammen med sine ledsagere så og beundrede dette, skinnede et lys over solens klar over ham, "og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?« Han sagde: »Hvem er du, Herre?« Han svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger; og det vanskeligt for jer stampe imod brodden.«