Apostlene tøvede ikke længere; de kunne modstå Gud. Peter og Jakob, som på det tidspunkt var de eneste apostle i Jerusalem, gav fællesskabets højre hånd til den tidligere voldsomme forfølger af deres tro, og han var nu ligeså elsket og respekteret som han tidligere var frygtet og blev undgået. Her mødtes to store karakterer for den nye tro – Peter, en af de udvalgte Kristi medfølgere, medens han var på jorden, og Paulus, en farisæer, som siden Jesu himmelfart, mødte ham ansigt til ansigt, og hade talt med ham, og havde også set ham i et syn, og arten af hans arbejde i himlen.