Medens Paulus, på trods af konsekvenserne af et sådant skridt, bad alvorligt til Gud, i templet, viste Frelseren sig for ham i et syn og sagde: »Skynd dig, og gå hurtigt ud af Jerusalem, thi de tager ikke mod dit vidnesbyrd om mig.« Paulus skyndte sig endog for at forlade Jerusalem, uden at overbevise de stædige jøder om hans tros sandhed; han tænkte at den forfærdelige redegørelse han selv havde gjort om Stefanus’ død ikke ville fæstne sig mere end den var blevet. Han svarede: »Herre! de ved selv, at det var mig, som fængslede dem, der troede på dig, og at jeg lod dem piske rundt om i synagogerne. Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hams morderes klæder.« Men svaret var mere bestemt end før: »Gå! thi jeg vil sende dig til hedningefolk langt borte«.