Paulus’ liv var i fare, og han modtog en opgave fra Gud at forlade Damaskus for en stund. Han tog til Arabien; og der hade han, i relativ ensomhed, en god anledning til at have samfund med Gud, og til overvejelse. Han ønskede at være alene med Gud, og ransage sit eget hjerte, og uddybe han anger, og forberede sig selv i bøn og studium for at gå ind i et arbejde som virkede for stort og for vigtigt til ham at påtage sig. Han var en apostel, ikke udvalgt af mennesker, men valgt af Gud, og det blev tydeligt at hans arbejde skulle være iblandt hedningene.