Da Peter kom ind i hedningens hus, hilste Kornelius ham ikke som en almindelig gæst, men som en æret fra Himlen, og sendt til ham af Gud. Det er østerlands skik at bøje sig for en fyrste eller anden høj ærværdig, og for børn at bøje sig for deres forældre, som er æret med betroede stillinger. Men overvældet af ærbødighed for den apostel der var beskikket af Gud, faldt Kornelius ned for hans fødder og tilbad ham. Peter trak sig af rædsel af den handling høvedsmanden gjorde, og løftede ham op på hans fødder og sagde: "Rejs dig op; jeg er selv et menneske." han begyndte at tale fortroligt med ham, for at fjerne en fornemmelse af ærefrygt og yderliggående ærbødighed som høvedsmanden anså ham.