Derpå fortalte Kornelius om sin erfaring, og englens ord som havde vist sig for ham i synet: ”For fire dage siden fastede jeg indtil denne time; og på den niende time bad jeg i mit hus og så en mand for mig i strålende klæder, og sagde: Kornelius din bøn er hørt, og din almisser bliver husket i Guds øjne. Send således til Joppe og kald Simon hid, hvis efternavn er Peter; han har boet i en Simons hus, en gaver, ved søbredden; som skal tale til jer, når han kommer. "Jeg sendte så straks bud til dig, og du har gjort vel i at komme. Og nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren.« Da tog Peter til orde og sagde: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham." Selvom Gud havde begunstiget jøderne frem for alle andre nationer, var de, hvis de dog forkastede lyset, og ikke levede op til deres bekendelse, ikke mere ophøjet i hans øjne end andre folk. Den ibland hedningene, som, ligesom Kornelius der frygtede Gud, og virkede for retfærdighed, levede op til det lys de hade, så Gud venligt på, og deres oprigtige tjeneste blev accepteret.