Medens Peters henrettelse blev udskudt, efter forskellige forskrifter, indtil efter påsken, havde Kristi menighed tid til dyb hjerteransagelse, og alvorlig bøn. Stærke bønner, tårer og faste blev blandet sammen. De bad uden ophør for Peter; de følte at han ikke kunne spares fra det kristne arbejde; og de følte at de var kommet til et punkt, hvor Kristi menighed ville udslukkes, uden Guds særlige hjælp.