Imedens søgte tilbedere fra alle folkeslag det tempel som var blevet tilegnet til guds tjeneste, og som forblev, i alle dens afskygninger, det samme som da sekinia ærede det, med undtagelse af yderligere udsmykning. Men Gud var ikke længere i det elskelige palads, der glitrede af guld og dyrebare stene, og gav et storslået skue og skønhed for alle der så det.