Til sidst blev dagen for Peters henrettelse fastsat; men de troendes bønner steg stadig op til himlen. Og medens alle deres kræfter og sympati blev kaldet ud i brændende appeller, passede Guds engle på den fængslede apostel. Menneskets yderste forlegenhed er Guds anledning. Peter var sat imellem to soldater, og var bundet på sine håndled med to lænker, hver lænke var fæstnet på hvert håndled til hver af hans vagtfolk. Han kunne derfor ikke bevæge sig uden at de vidste af det. Fængselsdørene var fæstnet sikkert, og en stærk vagt stod foran dem. Enhver chance for at blive befriet eller undslippe, ved menneskelige midler, var derved afskåret. |