Troldmanden hade lukket sine øje for sandhedens beviser, og evangeliets lys, derfor lod Herren, i sin retfærdige vrede, hans naturlige øje være lukke, og lukkede ham ude af dagens lys. Denne blindhed var ikke permanent, men kun en stund til at advare ham til anger, og søge Guds tilgivelse, som han havde krænket. Den forvirring denne mand kom med, med al hans pralende kraft, gør at alle hans kunstgreb imod Kristi lære ikke har nogen virkning. At han var nød til at famle sig frem i blindhed, overbeviste tilskuerne om at de mirakler som apostlene havde udført, og som Elimas havde erklæret for at være kunstgreb, i virkeligheden var blevet udført af Guds kraft. Statholderen blev overbevist om den sandhed apostlene lærte, og greb Kristi evangelium.