En stund længere fremme var der en skarp strid mellem Paulus og Barnabas om Markus, som stadig var ivrig efter at hellige sig selv til forkyndergerningen. På det tidspunkt kunne Paulus ikke undskylde Markus svaghed på noget tidspunkt for at svigte dem, og det arbejde som de var gået ind i, for et nemt og stille hjem; og han bad instændigt om at en med så lidt modstandskraft ikke egnede sig til evangeliearbejdet, som krævede tålmodighed, selvfornægtelse, tapperhed og tro med villighed til at endog ofre livet.