Da han var færdig, og jøderne havde forladt synagogen, var hedningene stadig tilbage, og bad indtrængende om at de samme ord måtte blive sagt til dem den næste sabbatsdag. Apostlene skabte en stor interesse på stedet, iblandt både jøder og hedninger. De opmuntrede de troende og nyomvendte til at stå fast i deres tro, og fortsætte i Guds nåde. Interessen for at høre apostlenes ord var så stor at hele byen samles den næste sabbatsdag. Men nu, ligesom i Kristi dage, da jødiske præster og øverster så skarerne havde samlet sig for at høre den nye lære, blev de oprørt af misundelse og jalousi, og modsagde apostlenes ord med blasfemi. Deres gamle blinde tro og fordomme blev også vækket, og når de så hvor mange hedningene der var blandet med jøder i forsamlingen. De kunne ikke klare at hedningene nød de samme religiøse privilegier som dem selv, men holdt hårdnakket på at Guds velsignelse var udelukkende forbeholdt for dem. Dette har altid været jødernes store synd, som Kristus ved flere anledninger irettesatte.