Det var der at disciplen blev kaldt for kristne for første gang. Dette navn fik de fordi Kristus var hovedtemaet i deres forkyndelse, lære og omvendelse. De fortalte altid om hændelserne i hans liv, i den tid hvor hans disciple blev velsignet med hans personlige selskab. De dvælede utrættelig over hans lære, hans mirakler med at helbrede syge, uddrive djævle, opvække døde til livet. Med skælvende læber og tårefyldte øjne talte de om hans pinsel i haven, hans forræderi, pinsler og henrettelse, den overbærenhed og ydmyghed som han udholdt forhånelse og tortur kom over ham af hans fjender, og den guddommelige medynk som han bad for dem der forfulgte ham. Hans opstandelse og himmelfart, og hans arbejde i himlen som mellemmand for faldne mennesker, var glædesfyldte emner for dem. Hedningene kunne godt kalde dem kristne, eftersom de forkyndte Kristus, og sendte deres bønner til Gud gennem ham.