Både Paulus og Barnabas havde arbejdet som Kristi tjenere, og Gud hade velsignet deres anstrengelser rigt; men ingen af dem var tidligere blevet formelt ordineret til evangeliets tjeneste ved bøn og håndspålæggelse. De blev nu bemyndiget af menigheden, ikke blot til at undervise i sandheden, men døbe, og organisere menigheder, iført fuld gejstlig autoritet. Dette var en betydningsfuld æra for menigheden. Skille murens nedbrydelse mellem jøder og hedninger ved Kristi død, gav hedningene evangeliets fulde privileger, var forhænget alligevel ikke revet bort fra mange af de troende jøders øjne, og de kunne ikke klart se helt ned til enden det som var ophævet af Guds Søn. Nu skulle arbejdet opfølges med livskraft iblandt hedningerne, og skulle resultere i at styrke menigheden med en stor indsamling af sjæle.